I går deltog vi i Odense Iværksætter Festival, hvor der den første dag på ugen blev afholdt en Go-Green-messe. Der blev sat fokus på hvordan virksomheder kan gå fra den almindelig forretningsmodel til en bæredygtig virksomhed. Vi så oplæg fra en masse spændende personer, virksomheder og organisationer i sjove omgivelser hos Kunst Galleri Galschiøt, som er et CO2-neutralt værksted, ejet af klimaaktivist Jens Galschiøt.
En af Hermans Danmarks samarbejdspartnere, Plastic Change, havde deres stifter af NGO’en, Henrik Beha Pedersen, med for at gøre os andre klogere på hvordan man skaber en forretning, som rækker længere end de store tanker og som man reelt kan leve af. Han fortalte os om sine egne erfaring i forbindelse med at stifte Plastic Change, og hvad det har krævet af ham, at nå til hvor de er i dag.
Xenia Duffy Obel fra rådgivningsvirksomheden, Zeal, præsenteret os for den bæredygtigeforretningsmodel, som skal være med til at ændre den gamle og almindelig forretningsmodel, og give virksomheder mulighed for at sætte ind med størst muligt impact. Vi skal gå fra kun at være profitdrevne til både at være profit-og formålsdrevene. Vi skal forbedre, forandre og forny måden vi driver virksomhed på, så vi sammen kan arbejde os hen i mod en bæredygtig verden.
Derudover hørte vi andre bæredygtige start-ups, fortælle om deres rejse, om hvordan deres virksomheder blev til, og hvad de gør for at være en del af den bæredygtige udvikling.
Vi havde en spændende, inspirerende og lærerig dag i Odense og har helt sikkert taget brugbare ting med hjem i rygsækken. Hos Hermans Danmark mener vi nemlig, at det er vigtigt hele tiden at blive klogere på hvad vi kan gøre som virksomhed, for at blive mere bæredygtige. Vi ønsker hele tiden at holde os opdateret og prøve at forny måden vi driver og tænker virksomhed på, for at vi kan have størst muligt impact på den bæredygtige udvikling.
Du kan læse mere om vores bæredygtige cases og kigge nærmere ind i vores ydelser så som erhvervsrengøring eller facility management.