Derfor skal du skifte til bæredygtige produkter

Virksomhed:

""

Se flere nyheder og anbefalinger

Her vil vi skrive omkring bæredygtig udvikling og andre miljøvenlige produkter.

Gå på opdagelse og lær mere om hvad vi udforsker internt, sam hvilke andre bæredygtige tiltag vi står inde for

Guide: Sådan får du et bedre indeklima

10 tips til en bæredygtig hverdag

Climaider

Beregn og forstå dit klimaaftryk med Climaider

Mewalii

Hold øje med Mewalii

Earth.org

Top 10 miljømæssige problemer i 2021

Care By Nature

Tøjvask med ren samvittighed

Derfor skal du skifte til bæredygtige produkter

Derfor skal du skifte til bæredygtige produkter

Læs artikel
okay

‘Bæredygtighed’ er et begreb, der dukker op i flere og flere sammenhænge – både i forhold til produkter, adfærd, samfund, økonomi og meget mere.

Men hvad betyder bæredygtighed? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan kan du, både som privatperson og som virksomhed, gøre en forskel for miljøet ved at vælge bæredygtige produkter? Læs med her og få svar på dine spørgsmål. 

Hvad betyder bæredygtighed?

Før vi kan forklare, hvordan du kan blive mere bæredygtig, er det først og fremmest vigtigt at forstå, hvad bæredygtighed betyder.

Ifølge Brundtlandrapporten fra 1987 defineres bæredygtighed som: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Når vi taler om bæredygtighed i dag, handler det om, hvordan vi passer på jorden, både for os selv og fremtidige generationer. 

Der er nemlig ingen tvivl om, at klimaforandringer udgør en global trussel, og derfor er mennesker og virksomheder nødsaget til at handle nu for at sikre vores fremtid. Med andre ord, så kan man sige, at fremtiden er bæredygtig. 

Faktisk mener flere og flere, at bæredygtighed er vigtigt. I 2021 foretog FN’s Udviklingsprogram (UNDP) den hidtil største undersøgelse af den offentlige mening om klimaændringer. Undersøgelsen havde 1.2 millioner respondenter spredt over 50 lande. 

Ifølge undersøgelsen mente otte ud af ti personer, at bæredygtighed er vigtigt. Ligeledes viste undersøgelsen, at seks ud af ti er villige til at ændre deres indkøbsvaner, hvis det kan hjælpe klimaet. 

 

Men hvordan ændrer vi disse indkøbsvaner, og hvad skal vi kigge efter for at vælge miljøvenlige produkter?

Hvordan vælger jeg de mest bæredygtige produkter?

Det behøver heldigvis ikke at være svært at gå i en mere miljøvenlig retning hverken som privatperson eller som virksomhed. Selv små tiltag som at skifte til bæredygtige produkter, kan gøre en enorm forskel for miljøet. 

Når vi taler om bæredygtige produkter, er der tale om produkter, der eksempelvis er genanvendelige eller komposterbare. Ved at vælge bæredygtige produkter kan du hjælpe klimaet ved blandt andet at reducere CO2-aftrykket og sikre en mere balanceret ressourceudnyttelse. 

En god genvej til at vælge bæredygtige og miljøvenlige produkter er at kigge på produkternes mærkningsordninger. Miljømærkerne fortæller noget om, hvilke materialer, hvilke arbejds- og produktionsforhold m.m. ligger bag produktet, og hvorvidt de lever op til de kvalitets- og miljømæssige krav.  

Nogle miljømærkninger, du bør kigge efter, er blandt andet: 

Svanemærket og EU-blomsten

Svanemærket og EU-blomsten kan du finde på miljøvenlige produkter, som ikke er fødevarer. Det vil sige, at du kan finde mærkerne på produkter såsom shampoo, sæbe, opvaskemidler og meget mere.

Formålet med disse mærker er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. For at få disse miljømærker, bliver der derfor kigget på hele produktets rejse, samt hvordan det kan være til gavn for mennesker, miljø og naturens ressourcer.

Ø-mærket 

Ø-mærket er det danske økologimærke og kan findes på en række økologiske fødevarer og andre varegrupper. For at kunne få dette mærke, skal produktet som udgangspunkt være til så lidt skade for miljøet som muligt, i modsætning til andre lignende varer. Dette kommer af, at der i de økologiske fødevarer ikke må anvendes sprøjtemidler og kemikalier, der kan forurene naturen. 

Den Blå Krans

Den blå krans er Astma-Allergi Danmarks deklarationsordning. Mærket indikerer, at det givne produkt ikke mistænkes for at indeholde allergener. Mærket ses derfor i produkter som rengøringsmidler, intimprodukter og andre personlige plejeprodukter som eksempelvis cremer.

Fairtrade-mærket

Fairtrade-mærket er det internationale anerkendte mærke, som blandt andet indikerer, at arbejderne bag produktet får bedre arbejdsvilkår og ordentlig betaling for deres arbejde. Ligeledes indikerer mærket, at der er stillet krav om at skåne miljøet for eksempelvis sprøjtemidler. 

Tips til en bæredygtig rengøring 

Det er en god idé at kigge efter miljømærkninger – særligt når du skal vælge rengøringsmidler. 

Rengøring er et utroligt vigtigt element både i hjemmet og på kontoret, da der kan findes mange skadelige partikler i støv. Disse partikler kan lede til et dårligt indeklima, som kan have konsekvenser for både din trivsel og dit helbred. Derfor er det vigtigt, at der gøres grundigt rent, hvis man ønsker at skabe et bedre indeklima

Dog indeholder de fleste rengøringsmidler typisk mange kemikalier og partikler, der ligeledes kan være usunde at indånde, og som også kan skade indeklimaet. Det kan siges at være lidt af en ond cirkel. 

Derfor er det en god idé, at du først og fremmest kigger efter miljømærkninger, så du foretager en så miljøvenlig rengøring som muligt. Et andet tip er at skifte til plantebaserede rengøringsmidler, da det både gavner klima- og miljøaftrykket og skaber et bedre indeklima og et bedre arbejdsmiljø.

Gør en forskel med selv små tiltag

Som det er blevet beskrevet tidligere, så behøver det ikke at være svært at skifte til en mere miljøvenlig retning, når det kommer til rengøring. Ligeledes behøver det heller ikke at være en økonomisk belastning at lave disse små ændringer i sine indkøb. Du kan få mere inspiration til ti tips til en bæredygtig hverdag.

Uanset om du er privatperson eller virksomhed, kan du gøre en forskel for miljøet ved blot at udskifte produkter såsom toiletpapir, sæbe, rengøringsmidler, kontorartikler mv. med mere bæredygtige og miljøvenlige alternativer. 

For en virksomhed kan disse små tiltag have stor betydning for deres grønne strategi. Ved blot at skifte til bæredygtige produkter kan virksomheder opnå en enorm forskel i deres CO-aftryk og være med til at sikre en mere balanceret ressourceudnyttelse. Er din virksomhed interesseret i at vide mere om bæredygtig rengøring, kan du lære om vores ydelser.

""

Se flere nyheder og anbefalinger

Her vil vi skrive omkring bæredygtig udvikling og andre miljøvenlige produkter.

Gå på opdagelse og lær mere om hvad vi udforsker internt, sam hvilke andre bæredygtige tiltag vi står inde for

For

Guide: Sådan får du et bedre indeklima

For

10 tips til en bæredygtig hverdag

For Climaider

Beregn og forstå dit klimaaftryk med Climaider

For Mewalii

Hold øje med Mewalii

For Earth.org

Top 10 miljømæssige problemer i 2021

For Care By Nature

Tøjvask med ren samvittighed