01

Klimaindsats fra regeringen.

I en verden styret af økonomi, har vores samfund undladt at tage hensyn til naturens værdi. Den giver os uundværlige ressourcer, dog er det på uforklarlig vis ikke nogen ressourcer der bliver udnyttet til fulde. Naturens tjenester spænder helt fra luft, vand, mad og medicin til andre mindre indlysende ting som klimaregulering og naturligt oversvømmelsesforsvar leveret af skove.

Hvad du kan gøre: Vær opmærksom på, hvornår dit næste kommunal- eller landsvalg er, og stem på kandidater, der er engageret i klimaet.

02

Madspild.

I 2013 anslog den amerikanske fødevare- og landbrugsorganisation, at omkring ⅓ af verdens mad blev spildt hvert år. Siden da, er dette blevet et stort problem som mange organisationer og mennesker rundt om i verden forsøger at løse. Mængden af ​​spildt mad, svarer til omkring 1,3 milliarder tons, hvilket er nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. I betragtning af, at der er 690 millioner mennesker, der lider af hungersnød, er det klart, at vi har mere end nok til, at alle kan spise sig mætte.

Hvad du kan gøre: Forat reducere madspild, kan vi handle mere effektivt som forbrugere og dermed undgå at lade tingene ligge til efter deres udløbsdato.

03

Tab af biodiversitet.

2020 Living Planet Report (LPR), udgivet af World Wildlife Foundation (WWF), indsamlede data om de faldende populationsniveauer af biodiversitet rundt om i verden. På verdensplan er alle overvågede populationer faldet med gennemsnitligt 68% siden 1975, men nogle regioner er i en langt mere kritisk tilstand. Latinamerika og Caribien havde et tab på 94% i samme periode.

Hvad du kan gøre: Der findes store initiativer for at hjælpe med at redde vores biodiversitet, såsom30X30, hvorved verdens ledere har lovet at beskytte 30% af land og hav inden 2030. Du kan støtte disse ved at vælge repræsentanter, der støtter bevægelsen.

04

Plastikforurening.

Af de 270 millioner tons plastik, der produceres hvert år, ender en lille del (det vil sige 8 millioner tons) i havet. Det synker derefter enten til bunden eller nedbrydes i gradvist mindre stykker, kaldet mikroplast, på overfladen. Mikroplastik fungerer som giftsvampe og binder mange af de kemikalier, vi skødesløst lader sive ud i vores have, før de indtages af livet i havet. Disse kan arbejde sig op i fødekæden og tilbage til os.

Hvad du kan gøre: En nylig undersøgelse viste, at langt størstedelen af ​​plastik, der findes i miljøet, faktisk stammer fra takeaway. Vi har mere magt, end vi tror, som forbrugere. Hver lille indsats kan blive til en vane, og hver lille smule gør en forskel. En lille forskel som f.eks. bæredygtige bind kan i længden også gøre en stor forskel.

05

Skovrydning.

Ifølge The World Counts mister vi 20 fodboldbaner værd af skov, hvert minut, hvorefter meget gror frem igen. Det er dog meget kritisk med tabet af primære skove, der har været urørt i årtusinder. 75% af disse findes i blot syv lande, og de er hjemsted for nogle af de mest økologisk rige og mangfoldige økosystemer i verden. Nye skove er ikke i stand til at opbygge en sådan biodiversitet uden århundreder til at gøre det, og de er heller ikke i stand til at fange og lagre kulstof så tæt.

Hvad du kan gøre: Det kan hjælpe at spise mindre kød, da kvæger en stor drivkraft for skovrydning.

‍06

Luftforurening.

Mange andre kendte produkter kommer fra regnskove, såsom cashewnødder, vanilje, avocado, kaffe, te og kakao. Så sørg for, at dem, du spiser, er indkøbt ansvarligt.

Luftforureninger en af ​​verdens værste dræbere, der tilskrives omkring 10 millioner dødsfald hvert år. Hvilket gør det til et af vores største miljøproblemer. Det er langt mere, end man tidligere har troet, og da verden fortsætter med at industrialisere sig, forventes det ikke at aftage snarest.

Når lande udvikler sig, går det hånd i hånd med luftforurening - mest fra industri- og køretøjskilder, men også fra indendørs brændstofforbrænding.

Hvad du kan gøre: Gå, cykle eller bruge offentlig transport i stedet for din bil, hvor det er muligt. Du kan også benytte luftkvalitetsindeks apps, til at spore forurening i realtid og vælge en sundere ruter for dig selv og andre.

07

Landbrug.

Landbrug dukkede op for omkring 10.000 år siden, og er siden blevet den mest benytte form for jordbrug på Jorden: Næsten 50% af al beboelig jord er blevet enten afgrøde eller græsgange.

Størstedelen af ​landbrugets vækst kom efter den industriellerevolution omkring 1780, og udvidelsen har først fornyligt aftaget. Mængden af ​​miljøødelæggelse, der er nødvendig for en sådan jordændring, kan være et af vores største miljøproblemer i sig selv. Men der er mere. Det udleder også omkring en tredjedel af alle menneskeskabte drivhusgasemissioner.

Hvad du kan gøre: Informere og uddanne folk omkring dig. Stem på de rigtige mennesker til valgene.

08

Fossile brændstoffer.

Jorden har en række kulstofemitterende og fangende mekanismer, der interagerer for at skabe mønstre over lange perioder. På trods af store udsving i fortiden har de seneste 12.000 år været ukarakteristisk stabile og tempererede, hvilket har givet mennesker mulighed for at blomstre.

Siden den industrielle revolution har vi trukket på langtidsoplagrede kulstofreserver og udsendt det til atmosfæren langt hurtigere og længere end nogen naturlig proces ville. 

Som følge heraf oplever vi en hurtig opvarmning, hvilket lancerer en kaskade af effekter. Regn mønstre ændrer sig, is kapper smelter, havniveauet stiger, ekstreme vejrforhold bliver mere intense, økosystemer vakler, og vi kæmper forat tilpasse os.

Hvad du kan gøre: Vær opmærksom på dit eget CO2-fodaftryk.

09

Smeltende is.

Det meste af verdens ferskvand er fanget i is form på nord- og sydpolen og i gletsjere rundt om i verden. Hvis det hele skulle smelte, ville havniveauet stige med omkring 70 meter. Det sker selvfølgelig ikke lige foreløbigt, men verden, som vi kender den, kan ændre sig en del med kun 1 til 2 meters havstigning, hvilket forventes at ske i slutningen af ​​århundredet.

Hvad du kan gøre: Du skal sørge for at vælge de rigtige repræsentanter til at presse på for grønne reformer i dit land.

10

Havniveaustigning.

Et nyligt dokument offentliggjort i ”Nature” tredoblede de tidligere skøn over global sårbarhed over for havniveaustigning og kystnære oversvømmelser. De fleste fremskrivninger af havniveaustigninger før denne faldt under 1 til 1,5 meter, men det ser nu ud til, at 2 meter er muligt. Hvis det skulle ske, anslår forfatterne af undersøgelsen, at 680 millioner mennesker ville finde sig selv fordrevet.

‍

Du kan lære mere om ti tips til en bæredygtig hverdag eller hvorfor det giver mening, at skifte til bæredygtige produkter.

Læs mere om, hvordan Herman kan hjælpe dig eller din virksomhed til en mere grøn og bæredygtig hverdag.